151 Salmer - Et salmebogstillæg

Morten Skovsted m.fl. (red.)

Eksistensen 2026; kr. 249,95

https://www.eksistensen.dk/151-salmer-alm.html

Syng Nyt har gjort det igen! Kun 10 år efter deres første salmebogstillæg 100 Salmer udkommer en efterfølger med 151 salmer. Ifølge forordet skyldes udgivelsen forlaget Eksistensen, som har opfordret gruppen til at komme med en efterfølger. Man må endnu engang imponeres og beundre den arbejdsindsats og dygtighed, som udgiverne præsenterer. Det er en flot opsat bog, som afspejler en flid og et ambitionsniveau fra udgivernes side, som gør indtryk.

Cirka en tredjedel af salmerne er gengangere fra det tidligere tillæg, så det nye tillæg kan betragtes som en organisk videreføring mellem det gamle og det nye. De 57 salmer kan jo så betragtes som sværvægtere, som åbenbart har overlevet tidens slid. Omkring en fjerdedel af salmerne (39) deler tillægget med en anden aktuel salmesøster, Kirkesangbogen (2017). 16 af dem var også i 100 Salmer, så redaktionen har altså valgt at medtage 23 numre fra Kirkesangbogen udefra. Om to af dem, Jens Rosendals Du kom med alt det der var dig (859) og Som solskin over mark og hav (863) dermed er blevet til salmer, er et presserende, men ubesvaret spørgsmål. Man må i hvert fald konstatere, at begrebet salme er blevet strakt længere end Kirkesangbogens opdeling i sange og salmer, og dermed kunne man få det indtryk, at med 151 Salmer støttes og måske endda styrkes Kirkesangbogens påbegyndte sekularisering af salmebogs-genren. Forstørrelsesglasset skal i hvert fald findes frem, for at finde kristne erfaringer i de to ovenfor nævnte eksempler. Det gælder også for Christian Connies/Sys Bjerres Åbent hjerte (923).

Tillægget har en oversigts- og emneinddeling af salmerne, som genkendes fra Den Danske Salmebog. Der er dog i tillægget en betoning af gudstjenesten i forhold til troen, og mødet med menneskelivets cyklus og overgange har overvægt i forhold til mødet med de bibelske fortællinger og verdensbillede. I forhold til emneinddeling har første trosartikel 15 salmer, anden trosartikel 5 og tredje trosartikel 1. I de fleste tilfælde begrænses gudserfaringen til første trosartikel; ofte knyttet til almenreligiøse erfaringer i naturen, livet eller i kirkens rum. For eksempel gøres Jesu fødsels betydning til en livskrafts- og lysoplevelse i Decembernat af Iben Krogsdal (807). Et træk, der også dominerer den allerede populære oversatte salme af Emmy Köhler, Nu tændes tusind julelys (804).

Man har i første hoveddel 'Kirken' valgt at nedtone trosaspektet og placeret Gud Fader, Søn og Helligånd efter gudstjenesten og de kirkelige handlinger. Det efterfølges af det andet afsnit 'Menneskelivet', som indeholder trosaspekter samt årstids- og dagsalmer. Det udtrykker altså en grundopfattelse, at kirkelivet udgør gudstjenesten og kirkelige handlinger, mens trosaspektet hører menneskelivet til. I forhold til DDS har man altså slået kristenlivet og menneskelivet sammen. Dette kristendoms- og kirkesyn bliver også i stor stil bekræftet af salmerne, som i mange tilfælde er kendetegnet ved en sammenstilling af bekræftende almenreligiøse og/eller åbne religiøse hverdagserfaringer med den kirkelige og eventuelle bibelske ramme for dem. Desuden er der en tendens til at reducere det bibelske budskab til eksistentiel mening. For eksempel koncentreres himmelfartsbudskabet til Guds kærligheds nærvær i Du forsvandt i skyen af Holger Lissner (822), men fordi det 'reduceres' til dette, kommer budskabet til at fremstå åbent og diffust afventende.

Den offentlige debat afslører ofte på forskellige måder, at mange folkekirkemedlemmer forventer, at kirken skal tjene deres behov for kirkelig servicering og bekræftelse af deres personlige religiøsitet. Da det ofte går på tværs af det bibelske verdensbillede og menneskesyn, bliver her en konflikt, som tillægget tilsyneladende løser ved at gøre kristentro mere til et eksistentielt meningsanliggende end til den bibelske kamp omkring synd, retfærdighed og dom (jf. Joh 16,8). Kristus og hans gerning bliver let reduceret til en 'bekræfter' og til gode livsoplevelser. Det bliver næsten sat på ord i Jonas Eikas Hør kroppene synger (857), som i sin åbenhed kan betyde alt muligt, så længe det er bekræftende. Den religiøse erfaring, som salmerne afspejler, skaber sjældent konflikt og anfægtelser, og derfor er bodstanken nærmest ikke-eksisterende.

Med enkelte undtagelser (for eksempel i Merete Bandaks øko-salme Et menneske - et vindpust (872)) fremstår synd nærmest som en diffus fremmedgørelse og mangel på virkelighedserkendelse, og frelsen fremstår enten som eksistentielt håb, fred og mening (for eksempel i Nu ligger vejen øde af Leif Rasmussen (821) eller Anne Linnets Størst af alt er kærlighed (861)); eller som det bekræftende kirkelige fællesskab (for eksempel i flere af salmerne om kirken af Iben Krogsdal og Janne Mark). Selv Herre, vi tror af Lisbeth Smedegaard Andersen (834), hvor omkvædet er den alvorlige opfordring fra Ef 5,14: "Vågn op du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig", bliver dette budskab om omvendelse til Kristus nærmest reduceret til en hjælp til eksistentiel selvhjælp. Selvom Iben Krogsdals bekendelsessalme Vi tror på en Gud (881) nærmer sig en traditionel Kristusbekendelse, fremstår han her ret så humanistisk. Det er nok ikke tilfældigt. For et perspektiv videre i den retning finder vi i Jens Rosendals Troen er ikke en klippe (909), som i skræmmende grad overlader denne vigtige sag til os selv, eller i Per Krøis Kjærsgaards Linedanser (917) og Jens Sejer Andersens Hvor du sætter din fod (918), som begge er overraskende uinteresseret i, hvad Gud har at tilbyde ind i vores menneskeliv.

Teologisk set og som personlig andagtsbog fremstår tillægget derfor generelt ret så overfladisk og usikkert. Jeg noterer mig at Fadervor er en populær bøn i samlingen, som der ofte refereres til, og at der er stort syn for splittelsen i verden mellem folk og enkeltindivider. Der er god erfaren livsvisdom til stede (som for eksempel i Lars Busk Sørensens Mit menneskeliv har været (928)). Desuden er der flere vellykkede eksempler på sammenkædningen af årstiderne med kristne erfaringer (for eksempel Lars Busk Sørensens Den lange lyse sommerdag (938) eller Lisbeth Smedegaard Andersens Fra vest står blæsten (939)). Men i forhold til bibelsk kristendom fremstår det let som humanistisk efterklang.

På trods af deres æstetiske skønhed bliver bøns-salmerne let diffuse i deres perspektiv (med Mirian Dues Når dagen synker ned i knæ (894) og Nikolaj Paakjærs Vaklende hjerte (896) som gode eksempler). I nogle tilfælde bliver det uklart om det overhovedet er Gud Fader, der omtales, for eksempel i Dy Plambecks Skybrud (901) med dens stærke fokus på de afdøde eller Janne Marks Syng for alverdens urolige hjerter (905), hvis gudsperspektiv kunne passe ind i adskillige (natur-)religioner.

Det er, som om man grundlæggende er forlegen i forhold til at gøre troskampene og gudsforholdet for kristent. Jeg spørger derfor mig selv, om 151 Salmer er et resultat af den moderne-kritiske fornufts mange års negligering af eller måske endda ringeagt for personlig andagt og oplæring omkring bibellæsning og bøn i store dele af folkekirken. Selvom der er undtagelser (for eksempel Marianne Søgaards Vi sidder i mørket og skyggernes dal (916) eller Johannes Johansens Jeg er så bange for at dø alene (926)), virker det som om man er blevet bange for at knytte troskampene for tydeligt til det bibelske univers. I flere tilfælde som i de ovenfor nævnte er det tydeligt, at salmerne er skrevet over og i dialog med bestemte bibeltekster. Det er derfor ærgerligt, at det ikke fremgår, og det bekræfter lidt min fordom om, at redaktionen ikke finder Bibelen særlig relevant for det moderne menneskeliv.

Selvom der nok er kampe i mange af salmerne, savner jeg de klassiske troskampe omkring tilegnelsen af Guds nåde og Guds Ord og det bibelske trosliv omkring frelse og tilgivelse, som vi kender det fra gamle troskæmper som Martin Luther. Det er, som om anfægtelse og fortabelse primært fremstår som et eksistentielt meningsanliggende, og frelsen findes primært i den kirkelige gudstjeneste med bekræftende forkyndelse, fællesskab og sakramenter, som giver eksistentiel væren og tryghed. Det er vel det, man på dansk kunne karakterisere som senmoderne grundtvig-tidehvervsk teologi og kristendomsforståelse. Nogle steder går man da også hele vejen, for eksempel i Julie Damlunds dåbssalme Vand fra himlen (850), som forkynder frelse for alle døbte uanset tro eller i Johannes Møllehaves Vi trækker streger og sætter skel (885), som forkynder alles frelse.    

Man fornemmer nok anfægtelseskarakter, f.eks. i fastesalmen Jeg hører regnen falde af Lisbeth Smedegaard Andersen (812), men det er nærmest blevet reduceret til en længsel efter forår. Så enten skal salmen fortolkes allegorisk (a la Brorsons Her vil ties, her vil bies (DDS 557), eller også har man gjort faste-aspektet til et alment-religiøst princip. I kontrast hertil står samme salmedigters Dit ansigt Herre, søgte jeg (914) med en helt anden tydelighed. Mon udtrykket 'af dybsens nød', som hun benytter i tre af versene, her har været til inspiration? Ligeså trækker nadversalmen Nu knæler vi i dit hus (856) af Marianne Velling Bordinggaard på klassisk luthersk spiritualitet. Det er godt at se her i ny sprogdragt.

Dåbssalmerne er med en enkelt undtagelse også nærmest bredt anlagte budskaber om livets fornyelse og åbenhed for livets gave. Imellem disse eksistentialistiske 'glasblomster', er det en glæde at møde Hans Anker Jørgensens mere klare Sov du lille, sov nu godt (846) som både henviser til livets fornyelse og troens kristne indhold. Fremhæves skal også hans finurlige vielsessalme Hvad er det, du min kære (858), som leger med N.F.S. Grundtvigs gamle kærlighedssang Hvad er det, min Marie! (1851). Den suppleres fint af Iben Krogsdals alvorlige Indtil døden os skiller (860).  

Der er meget smuk poesi i samlingen, og det afspejler redaktionens høje kunstneriske kvalitetskrav til salmerne. For eksempel er Iben Krogsdal god til at lege med ord i Hold da op! Hvad sker der her (819) samt naturligvis Simon Grotrian, som i sine seks salmer er en mester i pudsige ord- og billedsammensætninger.

Nogle salmer skiller sig ud i forhold til form. Det er ret tankevækkende de oversatte samt dem, som lægger sig op ad udenlandske traditioner, som f.eks. den keltiske Må din vej gå dig i møde (921) og Arne Andreasens keltisk inspirerede Må din dag få glæde (842). Det er godt at se, at tillægget også giver plads til seks oversatte salmer. Dansk salmetradition er dybt præget af udenlandske oversættelser, og nye oversættelser bekæmper folkekirkens nationalistiske tendens til at lukke sig om sig selv. Det giver derfor god mening at gøre det til en del af den fortsatte fornyelse af salmekulturen, da salmer ofte kan bygge bro mellem kirkesamfund og -retninger. Det er dog uklart, hvorfor det netop er den enkle, finske Helligånd tag mig ved hånden (823) og de to sydamerikanske Gud Helligånd, tænd ild i vore tanker (825) og Håbstango (883) som er medtaget her; for ikke at nævne Dietrich Bonhoeffers stærke nytårssalme fra 1944 Af gode magter (900) eller den gamle svenske Nu tændes tusind julelys (804). Det kan man vist kalde 'en broget buket', og jeg spørger mig selv, om dette aspekt er gennemtænkt fra redaktionens side.

Selvom 151 Salmer er udtryk for en bestemt nutidig folkekirkelig spiritualitet og teologisk tendens, afspejler den en særlig gren af dansk salmetradition. Samlingen viser stor digterisk talent, og man fornemmer nok, at redaktionen har deres favoritter blandt nutidens salmedigtere. De ovenfor nævnte tendenser til eksistentielle fortolkninger og skabelsesteologi kan også findes eksemplificeret i salmer hos store salmedigtere som H.A. Brorson (for eksempel i O Helligånd! mit hjerte (DDS559)), Grundtvig (for eksempel i Som forårssolen morgenrød (DDS234)) og ikke mindst B.S. Ingemann (for eksempel i I fjerne kirketårne hist (DDS776)). Men mens de hos Brorson og Grundtvig bestemt ikke står alene, er det som om man med dette tillæg primært ønsker at videreudvikle salmetraditionen ad denne mere eksistentialistisk-humanistiske og almen-religiøse vej. Selvom jeg godt kan værdsætte og se værdien i denne tradition, mener jeg bestemt ikke den kan stå alene, og det er da trist, hvis det er det centrale, kirken har at tilbyde moderne mennesker. Ikke mindst i disse år, hvor unge efterspørger mere substans hentet fra folkekirkens dogmatiske og kontemplative traditioner.    

Forlaget har flere steder i sin annoncering påpeget at samlingen er "relevant for det moderne menneskeliv". Er dette korrekt? Måske. For den fremstår æstetisk smuk, nutidig og meget bekræftende i sit budskab. Men er dette salmetillæg udtryk for, hvad det moderne menneske har brug for? Selvom der er flere eksempler på gode salmer blandt de 151, er jeg her mere kritisk, for i forhold til Bibel, bekendelse og tradition fremstår tillægget overordnet uklart, begrænset, tendentiøst og dermed eksklusivt i sin tilgang til kristendom og kirkelighed. Folkekirken og det danske folk har brug for noget andet og mere, hvis den skal forny sig i forhold til - men ikke bare i pagt med - tiden.   

Tillægget findes også i en udgave med stor skrift, dertil er udgivet en nodebog samt et kommentarbind til tillægget, Kommentar til 151 Salmer. De er dog ikke gennemgået og inddraget i forbindelse med denne anmeldelse.  

Peter Nissen

Præst, missionær og lærer på Løgumkloster Kirkemusikskole

Opprinnelig publisert på KSBBs nettside:

https://www.kirkelig-samling.dk/151-salmer-et-salmebogstillaeg/