Folkekirken kan ikke undskylde for sine fundamentale overbevisninger

Den kristne kirke har begået mange fejl og svigt, der ikke skal bortforklares eller bagatelliseres, men erkendes og bekendes. Men kirken kan ikke undskylde for sin grundlæggende forståelse af køn og ægteskab.

Den norske kirke tiltrak sig forleden opmærksomhed ved en pressekonference på en bar i Oslo med relation til LGBT+-miljøet, hvor Oslos biskop gav en officiel undskyldning.

»Den norske kyrkja har påført skeive skam, stor skade og smerte. Det skulle ikkje skjedd. Difor seier eg i dag: Unnskyld,« lød det i talen.

Det har blandt andet fået præst William Salicath til at skrive i en kronik her i avisen, at den danske folkekirke bør gøre det samme.

Det norske ord »skeiv« kan omtrent oversættes til skæv, men er også en fællesbetegnelse for alle, der lever i modsætning til traditionelle normer for køn og familie. På den måde kan det også forstås som en betegnelse for ikke blot homoseksuelle, men også en række selvvalgte kønsidentiteter og vel også både sadomasochister og mennesker, der praktiserer flerkoneri.

Ordvalget er derfor både tankevækkende og problematisk.

Når kirken undskylder over for »skeive«, betyder det mon så, at man undskylder, at man har talt mod for eksempel flerkoneri, og at man nu anerkender dette som godt og legitimt? Med talen har kirken ikke blot taget afstand fra fejl og svigt, men også fra sin egen klassiske forståelse af de to køn og ægteskabet mellem mand og kvinde. Dét er det store og grundlæggende problem.

Den kristne kirke har gennem historien begået mange fejl og svigt. Utvivlsomt også i mødet med mennesker, der i holdninger og livsvalg på en eller anden måde er i modsætning til traditionelle normer for køn og ægteskab.

Derfor må kirken selvfølgelig tage ansvar for misforståelig, fejlagtig eller uværdig kommunikation, manglende omsorg, fordomme, berøringsangst og negativ social kontrol. Al den slags skal ikke bortforklares eller bagatelliseres, men erkendes og bekendes.

Men kirken kan og skal ikke undskylde for sin grundlæggende forståelse af køn, ægteskab og familie. Den skal derimod stå ved sin klassiske forståelse af livets indretning og formidle den i samtale, prædiken og undervisning – altid med nænsomhed og situationsfornemmelse.

Kirken svigter, hvis den taler uklart om køn, familie og ægteskab og kopierer en rodløs tids forvirrede strømninger.

Kirken tror fortsat, at ethvert menneske er et forunderligt kunstværk, som samtidig er dybt præget af det, som traditionelt kaldes synd. I den forstand er vi alle skeive og som sådan i samme båd og har – med Desmond Tutus ord – ingen fremtid uden tilgivelse.

Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse