Så har de igen indtaget land og by – alle de vrede græskar, sorte edderkopper og skulende skeletter. Halloween er over os og har måske næsten taget magten over os.
For børn og unge kan halloween ’bare’ være udklædning, hygge, leg og fællesskab i efterårsmørket – og en
god portion slik. Men den fejring af mørket, som voksne nu gør halloween til, kalder på eftertanke og modkultur.
I bedste fald er den halloween-tradition lige så tom som de hvide kraniers øjne. I værste fald har den forbindelse til mørke og destruktive kræfter, som ikke vil nøjes med at få rakt en lillefinger.
Hvad skyldes dette behov for at fejre mørke og død? Handler det mon om, at vi har glemt eller fortrængt det budskab om lys og håb, som har præget vores land i over tusind år?
I kirken fejres Alle Helgens Dag første søndag i november. Her fejrer man ikke de døde og da slet ikke døden. I stedet mindes man de døde i ære og taknemmelighed og hører om ham, der kaldte sig selv verdens lys.
Mens halloween-traditionen fejrer mørke, død og uhygge, forkyndes der i kirken om lys, tryghed og fællesskab med dødens overvinder. Sikke en kontrast…
’Hvil i fred’ (RIP), står der på nogle af de gravsten, som er en del af halloween-udsmykningen. Det samme
kunne man passende sige til hele halloween-strømningen: Hvil i fred, og bliv – i modsætning til ham, som man hører om i kirken – liggende i din grav.
Og så kunne man jo gøre sit græskar til et håbs- og livstegn og i stedet for et vredt ansigt skære f.eks. et
kors, et anker og et hjerte – som en lille påmindelse om et lys, som mørket ikke kunne overvinde.
Kristian S. Larsen
fmd. for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
(Tidligere publisert i dagbladet Nordjyske og på KSBBs nettside)