Når kjærlighetens blikk mangler evighetsperspektiv

Kærlighedens blik - Social-etisk arbejde i folkekirken, Københavns stift

Redaktion: Kristine Kaaber Pors, Elizabeth Knox-Seith, Ingeborg Ilkjær, Simon Scott Palmer, Eva Skærbæk

Eksistensen 2026, hæftet, 258 sider

ISBN 9788741011820

Bogens anliggende er, som titlen siger, kirkens sociale arbejdsindsats. I en lang række artikler fra mange forskellige skribenter, får man en række forskellige vinkler på perspektivet.

Bogen giver mange gode, konkrete eksempler på, hvad det sociale arbejde kan indeholde. Som læser får man en række gode idéer og udfordringer til den konkrete socialindsats.

Samtidig er der også en række artikler, som bringer noget mere principielt, grundlæggende i spil med temaet. 

Jeg husker selv – fra min korte præstetid i København - hvordan vi i Kingos kirke havde socialindsats, som svarer helt til noget, der trækkes frem i bogen fra andre kirker, nemlig en invitation hver onsdag til aftensmad i lokalet ved siden af kirken, med sigte på mennesker som var udfordret på forskellige måder, og som havde brug for fællesskabets opmuntring. Hver gang rundede vi imidlertid også af med en lille gudstjeneste for alle, som havde lyst til at være med.

Og lige præcis den dobbelthed står ret svagt i bogen. Altså på den ene side den rent almenmenneskelige godhed og hjælpsomhed, og på den anden side det dybe, åndelige perspektiv. Det sidste fylder en alt for svag rolle i bogen.

Bogens forfattere spiller som nævnt ud med mange kloge, indsigtsfulde måder at tage fat i det sociale på. Dér kan man tage meget inspiration til sig. Men samlet set synes bogen at have et svagt blik for det, som kirken også altid skal prøve at hjælpe mennesker med – at få åbnet menneskers blik mod det uendelige langt større livsperspektiv, det kristelig talt altafgørende trosperspektiv: frelsens vej mod det evige liv. 

Men kan man da ikke umiddelbart nøjes med et relativt ensidigt fokus på noget, som er en vigtig del af kirkens og de kristnes virke, næstekærlighedens konkrete liv? Nej. Uanset at vi som enkeltpersoner eller som samlet menighed sætter konkret hjælp i gang overfor mennesker uden at vi i samme omgang også synes, at vi skal forkynde noget for dem, så må der altid i vores sind og hjerte sidde et håb og en bøn om, at dem, vi hjælper, må få en endnu større gave, troens gave. Vi kan ikke adskille de to ting. Det altafgørende kristne trosperspektiv må altid direkte eller indirekte være i spil i alt, hvad vi gør for mennesker. En kirke-virksomhed uden ønske om dét som det øverste og største, kirken kan give mennesker, er ikke ægte kirke-virksomhed.

Og den tone ville jeg som sagt ønske var meget tydeligere i bogen, selvom størstedelen helt selvfølgeligt må handle om det konkrete social-etiske arbejde.

Måske er det desværre ikke så overraskende, at bogen i lange faser, også der hvor det åndelige af og til bringes i spil, stort set kun sigter mod det rent dennesidige. En stor del af den danske folkekirke-teologi er meget præget af ren dennesidighed.

I en artikel om sjælesorg er der menneskeligt kloge indsigter, men indsigt mod et dybere, åndeligt livsperspektiv for mennesker, der har brug for hjælp, er mærkbart fraværende.

Her lyder sjælesorgens afgørende konklusion således: ”Når først vi mennesker får løftet vores sorger op og ud i lyset og får delt dem med et andet menneske, så får vi givet muligheden for at løfte ensomheden væk fra os selv”. (s 142)

Bogens perspektiv synes indskrænket til dennesidighed. Som en af forfatterne skriver:

”Ved at se medmennesket med kærlighedens blik og række ud, spejler vi hver enkelt i et nyt lys. Ved at se menneskeligheden i hver eneste person, som vi står ansigt til ansigt med, løfter vi hinanden og bringer nyt håb”. (s. 192)

Håb – alene i dette liv…

Henrik Højlund

---

Forlagets beskrivelse av boken:

I hele Danmark er der mange forskelligartede initiativer, som viser, at det sociale engagement er levende i sognene. Bogen henvender sig til alle ansatte og frivillige i folkekirken, der har socialt arbejde som interessefelt.

Første del af bogen sætter fokus på, hvad etik i socialt arbejde handler om. Der er eksistentielle grundvilkår, der gælder for alle mennesker livet igennem – vilkår, som bliver særligt nærværende, når sårbarhed, skam, isolation og ensomhed fylder i hverdagen. Dette underbygges af en undersøgelse af det social-etiske arbejde i sognene i Københavns Stift i 2021 og i 2024.

Anden del af bogen præsenterer eksempler på projekter i Københavns Stift, der viser spændvidden i det kirkelige, sociale engagement. Det er fortællinger, som menigheder og andre aktører kan blive inspireret af, når det gælder det sociale udviklingsarbejde.

Tredje del af bogen indkredser den inspiration til det sociale arbejde, der kommer fra mange forskellige tænkere, blandt andre den tyske filosof Hannah Arendts handlende tilgang, K.E. Løgstrups etiske tænkning og den tyske sociolog Hartmut Rosas begreb om resonans. Bogen afrundes med en refleksion over Martin Luthers socialetik, der trods de 500 års afstand stadig inspirerer os til at være skarpe og vågne i den måde, vi engagerer os på.

Bogens bidragydere har en varieret faglig baggrund. De har det til fælles, at de brænder for at udvikle det social-etiske arbejde og ser det som en vigtig del af folkekirkens liv og vækst.

Boken har bidrag fra: Peter Skov-Jakobsen, Ingeborg Ilkjær, Eva Skærbæk, Michael Krogstrup Nissen, Kristine Kaaber Pors, Karen Marie Sø Leth-Nissen, Lise Rasmussen, Eva Green Meinel, Sofie Mach Christensen, Johannes Birk Christophersen, Niels Nymann Eriksen, Eva-Maria Schwarz, Liselotte Wiemer, Trine Vestersøe, Hanna Smidt, Pia Jønsson, Christiane Gammeltoft-Hansen, Annette Molin Brautsch, Rikke Weissfeld, Line Blak Gundersen, Erik Hviid Larsen, Rose Marie Tillisch, Margrete Auken, Christian Hjortkjær, Mille Bang, Steen Hjul Lybke, Jakob Egeris Thorsen og Jørn Henrik Petersen