Det er grundlæggende vigtigt for Folkekirken og den enkelte menighed, at nadveren også i corona-tiden forvaltes i overensstemmelse med det autoriserede ritual og - ifølge præsteløftet - ”med al ærefrygt og sømmelighed efter Jesu Kristi indstiftelse”. Kun på denne måde kan nadvergæsten stole på ikke blot at deltage i et minde- eller fællesskabsmåltid, men at modtage Jesu Kristi hellige legeme og blod i brødet og vinen.
Ritualet forudsætter, at det er noget bestemt brød og vin, som er til stede og bliver markeret, mens indstiftelsesordene udtales, og at det er dette, som uddeles. Overordnet handler det om en omsorgsfuld og værdig omgang med det, der er helligt.
Med Den Augsburgske Bekendelses ord skal ’sakramenterne bruges således, at troen kommer til og fæster lid til de forjættelser, der tilbydes og forkyndes ved sakramenterne’ (art. 13).
Af liturgiske og sjælesørgeriske grunde er det vigtigt, at alle oplever det markeret og demonstreret i gudstjenesten, hvilket brød og hvilken vin der er indviet, så deltageren i altergangen ikke har grund til at tvivle på at modtage noget indviet.
Når det hedder: ”Tag dette, og spis det”, gælder det f.eks. ikke det brød, man har med sig op til alteret eller står med hjemme i stuen. Tilsvarende gælder vinen.
Sådan er den klassisk evangelisk-lutherske forståelse og praksis, og den kan og bør kombineres med de gældende regler og restriktioner.
På vegne af Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse,
Kristian S. Larsen, formand,
Hassellunden 55, 6705 Esbjerg Ø
www.kirkelig-samling.dk