Provoserende ordspråk

Provoking Proverbs – Wisdom and the Ten Commandments

David Lawrence Coe

Concordia Publishing House 2020

(119 sider)

Af pastor og formand for Indre Mission i Danmark, Hans-Ole Bækgaard, Aarhus

Interessen for Ordsprogenes Bog opstod ved 12års alderen midt i 1980’erne. Min far fik en nysgerrighed for at læse bogen, som smittede af på mig. Det skete, efter at han havde læst et interview med den internationale evangelist Luis Palau. Her fortalte Palau om sin far, der havde givet ham det gode råd at kende til Ordsprogenes Bog med dens visdom og praksis for kristenlivet. Palau tog rådet til sig. Gennem flere år begyndte han dagen med et kapitel, og på den måde kom han gennem bogen i løbet af en månedstid, da Ordsprogenes Bog har 31 kapitler.

Ordsprogenes Bog er ukendt landskab for mange lutheranere

Palau kommer fra en reformert teologisk baggrund, hvor den kristne praksis (gerninger) står i et andet betydningsforhold, når det gælder troen og helliggørelsen. Ind i den sammenhæng har Ordsprogenes Bog traditionelt være kendt, læst og brugt i forkyndelse og undervisning.

Anderledes har det ofte været i en luthersk tradition. I visse sammenhænge har man betonet ’retfærdiggørelse ved troen alene’ så markant, at tro og gerninger nærmest er blevet løsrevet fra hinanden. Gerninger har fået en stedmoderlig behandling, så troen til tider er blevet for teoretisk og abstrakt. Ordsprogenes Bog har med sit fokus på handlinger og praksis (gerninger) været vanskeligt at inddrage direkte i forkyndelse og undervisning med afsæt i ’troen alene’. Derfor har det også været min erfaring, at mange lutherske bibellæsere ikke kender så meget til bogens indhold.

Netop det ukendte aspekt ved bogen var sikkert en af de udfordrende grunde til, at jeg fulgte i sporet efter min fars nysgerrighed og tog modellen fra Palau op med at læse et kapitel hver morgen i løbet af en måned og ved min læsning standse ved et til to vers, som jeg så tog med mig ud i dagens kristenliv. Den næste dag var det så et nyt vers eller to. Siden har jeg mindst en måned om året læst og anvendt Ordsprogenes Bog sådan i min personlige bibellæsning og praksis som hverdagskristen, udover de faglige studier af bogen, som har fyldt de sidste 20-25 år.

Siden har jeg opdaget, at den forståelse af bogen, jeg fik med mig fra teenageårene, flugter meget godt med den anbefaling, som Luther giver i sin fortale til bogen. Luther selv pegede på de gode gerninger født af troen på Kristus, på gerningerne som troens frugter (sml. Den Augsburgske Bekendelse artikel 5). Han nævner, at Ordsprogenes Bog ”med rette kan kaldes en bog om gode gerninger. [Salomo] lærer os deri at føre et godt levned både for Gud og verden.”

Ikke mindst henvender bogen sig til de unge, understreger Luther, med stor kærlighed for, hvordan de skal leve viist i tro og gudsfrygt, og hvordan de ikke skal stå uefarne over for Djævelens list og ondskab. Altså hvordan den unge og alle andre troende skal søge det gode og holde sig fra det onde ved at kende visdommen (Ordet) fra Gud, og den erfarede visdom i livet. Hvordan man lader sig vejlede til at gå den rette vej og handle i kærlighed og lader sig advare mod de farer, som livet rummer, og de veje, som fører bort fra et liv i visdom (Kristus) – og dermed i sidste ende bort fra det evige fællesskab med Gud.

Luther kan sige det sådan i fortalen: ”Derfor burde ethvert menneske, som tænker at blive from, benytte en sådan bog, som en daglig håndbog eller bønnebog, læse ofte deri og betragte sit levned derefter.” For Ordsprogenes Bog handler nemlig ikke om, hvad du skal gøre for at blive en kristen/troende, men om hvordan du som kristen/troende lever til Guds ære og næstens gavn.

En givende kobling mellem Ordsprogenes Bog og De ti Bud

Med bogen ”Provoking Proverbs” er det David L. Coes hensigt at få læseren til at opdage den guldgrube af bibelsk visdom og livserfaring, som Ordsprogenes Bog rummer. Det gør han godt og har hjertet med i penneføringen. Man mærker, at han har læst sig ind i bogens pulsslag.

Bogen er tænkt som bibelstudie til både personlig brug og til grupper. Den er indledningsvis forsynet med gode tips til såvel egenlæsning som til lederen af en bibelgruppe. Forfatteren har også et intro-kapitel til at forstå ordsprogene.

Coe kobler Ordsprogenes Bog sammen med De ti Bud og lader en gennemgang af buddene være guide for at komme igennem Ordsprogenes Bog. Det giver god mening, og det er bestemt ikke grebet ud af den blå luft. Meget tyder på, at Salomo har tænkt i retningen af katekisme, som vi forstår det begreb.

Det er ikke helt så enkelt at se, hvordan Ordsprogenes Bog er opbygget. De første ni kapitler udgør sikkert en længere indledning eller tale, men at finde nøglen til et system i kapitlerne 10-31, er der vist ikke nogen, som endnu har formået. Derfor er en brugbar løsning ofte at systematisere ordsprogene ud fra nogle temaer, så læseren så at sige oplever at komme på indersiden af bogens budskab. Og her er ”De ti bud” en ganske fortrinlig nøgle, som samtidig er med til at give mere krop, anvisninger og praksis til hvert af de ti bud og Luthers forklaring hertil, sådan som vi kender det fra Den lille Katekismus.

Bogens studier til hvert bud er ensartet opbygget med først at gengive det pågældende bud og forklaringen fra Luthers lille katekismus for derefter at introducere nogle aspekter til budet, opliste en række vers fra Ordsprogenes Bog (nogle steder en lang liste) og anvise handlingsmuligheder. Undervejs er der også spørgsmål, hvortil der bagerst i bogen er en svarguide.

En brugbar bibelstudiebog og guide

Jeg vil varmt anbefale bogen til bibelstudie – og samtidig at få et første kendskab til Ordsprogenes Bog eller et udvidet kendskab til bogen ved hjælp af en bevidst luthersk guide i David L. Coe.

Samtidig skal man gøre sig klart, at bogen ikke er en gængs indføring i Ordsprogenes Bog, hvor man får større faglig viden om selve Ordsprogenes Bog. Det kunne et mindre kapitel sagtens have bidraget med. Ligeledes får man heller ikke en forståelse for visdommen som teologisk begreb og dens betydning i bibelsk sammenhæng, særligt i forhold til Ny Testamente. Ej heller får man en nærmere udlægning, endsige antydning, af visdommens betydning for kristologien i NT.

Til gengæld får man som læser i intro-kapitlet en fin kortfattet indføring i nogle af de grundlæggende lutherske begreber om lov og evangelium, om lovens tre brug og om Guds ordninger for hjem, samfund og kirke. Det giver bestemt god mening at kende til disse begreber gennem bogens studier om de ti bud ud fra ordsprogene.

Man kunne så have ønsket sig, at alle disse gode ansatser ville mere direkte være bragt i spil til nutidige forhold. Uden at have gjort bogen meget længere kunne der i hvert studie have været reference til vores samtids problemfelter og udfordringer på eksempelvis etiske og moralske områder eller forhold angående opdragelse og dannelse. Forfatteren gør lidt i den retning ved studie om det ottende bud.

På den måde har bogen den svaghed, som jeg til tider oplever i gode, solide lutherske miljøer, at man er rig på indføring i det bibelske og bekendelsens anliggender samt vigtigheden af at fastholde det i samtiden, men fattig på at gøre det nysgerrigt og relevant for ”almindelige (lutherske) kristne”, så man griber, hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvordan man griber trosforhold og trospraksis an i lyset af Bibelen og bekendelsen.

Men dette skal ikke skygge for bogens vellykkede anliggende: at udfolde ordsprogenes visdom for nutidens kristne og at perspektivere De ti bud for kristenlivet i praksis i lyset af Ordsprogenes Bog. Må bogen få mange læsere til selvstudie eller i grupper.

kjøp boken her