Bibelens troværdighed
Bokomtale Bibelforskning Bibeltroskap Bibeltekster Bibeltolkning Bibelbruk Bibelfag Bibelen Bibeltillit Trosforsvar Trosforståelse
Bibelens Troværdighed
Agerbo Mørch, Hinderaker, Bruun Kofoed
Kolon, Fredericia 2025
213 sider, pris: 229,95
Trioen Michael Agerbo Mørch (serieredaktør), Jens Bruun Kofoed og Bjørn Hinderaker tager fat på udfordringer for de klassiske bibelsyn og spørgsmålet om Bibelens troværdighed i lyset af det 21. årh. diskussioner om fortolkning af Bibelen.
Bibelsk troværdighed er fra luthersk side defineret i kvartetten: Skriftens sandhed, klarhed, tilstrækkelighed og virkekraft (veracitas, claritas, sufficientia og efficacia Scripturae). De emner har også kendetegnet tidligere udgivelser fra DBI, så de er blevet opbyggeligt udlagt som sande. Det sker kun begrænset i denne bog.
Bogen er todelt – først 5 faglige artikler om historiografiske og bibelteologiske emner og dernæst 5 faglige artikler om systematiskteologiske emner.
I forordet skrives, at bogens (og seriens) formål er, ”at hæve refleksionsniveauet blandt evangelikale kristne i Skandinavien ved hjælp af ny forskning”. Dette formål undrer mig, da forfattere og institutioner bagved som helhed er lutherske. Hvorfor så ”evangelikale kristne”? Undervejs gennem bogen forekommer flere udblik til den evangelikale verden (herunder positivt til Lausanne-bevægelsen) og der refereres flere gange indirekte til at ledende evangelikale kristne (engageret i Lausanne) og bl.a. et igangværende opgør om behov for rettelser i ”The Chicago Statement on Biblical Inerrancy (ufejlbarlig)” (herefter CSBI). Den udtalelse blev skrevet i 1978 af et bredt spektrum af bibeltro teologer i USA, heriblandt Robert Preuss fra den lutherske Missourisynode (der underviste i luthersk bibelfortolkning på DBI i 1978 og 1988). De kan høres her:
I 2. artikel tager Benjamin Kilchör udgangspunkt i det 2. Helvetiske bekendelsesskrift, fordi det som bekendelsesskrift omtaler synet på Bibelen. Artiklen har fin forskningshistorisk gennemgang i tekstkritik, der afklædes som ude af stand til at levere, hvad den lover. BK bruger bekendelsesskriftets åbne formulering om bibelsyn til at udtrykke afstand til CSBI i den nuværende form.
Hørning & Jacobsen leverer i 3. artikel en sikker gennemgang af spørgsmålet om den historiske Jesus og evangeliernes historicitet som helhed ved at fremholde et plausibilitets-kriterium (at gøre sandsynlighed til målestok og kriterium for om en tekst er historisk troværdig). Som historisk videnskabelighed kan sandsynlighed fint bruges som målestok, men ikke i spørgsmålet om Skriftens troværdighed.
4 artikel af Markus Zehnder diskuterer bibelteksten til at løse aktuelle etiske spørgsmål – konkretiseret i slaveri. Denne artikel er en sammenblanding af tidshistorisk udblik, konsekvensanalyse af kristendommens påvirkning samt svar på om Bibelen taler om slaveri. Der er ikke tale om, at slaveriet er en konsekvens af syndefaldet – kun om at israelitternes udfrielse passer godt med Skriftens ”store historie”. Artiklens relevans for Bibelens troværdighed er uklar og forekommer mere som svar på, om Bibelen er etisk troværdig end om Bibelen er troværdig.
I 5. artikel analyserer Timo Laato Paulus’ etiske undervisning i forhold til Jesu undervisning. Han viser en præcis og klar sammenhæng mellem disse to. Det gøres især ud fra Rom 12,9 – 13,10 som et opgør med det formhistoriske forsøg på at sætte en kile ned mellem Jesus og Paulus. Tak for det!
I 6. artikel fremstiller Hinderaker og Gustavsen hvordan Bibelen kan læses og begrundes ved analystisk filosofi og kreativ dialog vha. William Lane Craigs & Alister McGraths apologetik (trosforsvar). Her citeres Lane Craig gentagne gange for at arbejde historisk-kritisk med bibelmaterialet i sin apologetik. Afsluttende peges på, hvordan trosforsvar kan fungere som pre-evangeliserende (evangelisations-forberedende), i evangelisation og til udrustning efter evangelisationen. Det fremstår som om det forberedende kan fremkalde en ikke-luthersk fri vilje. Oplysende artikel trods alt.
Rolf Kjøde tager i den 7. artikel fat på ufejlbarlighed ift Lausannepagtens tekst fra 1974. Han gentager også ønsket om revision af CSBI. RK anfægter foruroligende nok bibelsk ufejlbarlighed, fordi han mener at ufejlbarligheden er baseret på en forudsætning om at den er uden fejl, dvs. et cirkulært argument. RK vil ikke tale om Bibelen som ”ufejlbarlig”, men bruge ordet ”usvikelig” (usvigelig på dansk).
Peter Olsens artikel om Bibelens inspiration, troværdighed og klarhed kommenteres med en vis reservation af to medforfattere. PO peger på en gentagende historisk udvikling, hvor dele af Skriften er prøvet med samtidens redskaber og dermed blevet begrænset til kun at tale klart om evangeliets kerne. De øvrige områder i Skriften opblandes med viden fra andre discipliner. PO viser også en tydelig ensartet linje i kirkens historie, nemlig at Skriften er klar, men at vores forstand og vilje er uklar. Det betyder, at det kun er i Guds møde med os i lov og evangelium, at Skriften åbnes for os. Nok taler PO berører også spørgsmålet om genrer i Bibelen, og påpeger at genrer ikke må hentes som indholdsstyrende fra bibelsk samtid.
Michael A. Mørch analyserer i artikel 9 kritisk på Bibelens klarhed som princip for fortolkningen. Han mener ikke, at Bibelsk klarhed er en nødvendighed for at fastholde Bibelens autoritet. Efter at have gennemgået en række argumenter for og imod Bibelens klarhed, konkluderer MAM, at ”selvom vi fastholder at en kilde er ufejlbarlig, Skriften, så er den i en konstant hermeneutisk (fortolkning) udveksling med teologiens andre kilder, tradition, fornuft og erfaring”. Det forekommer, som om MAM nok er kritisk og prøvende mod princippet, men at han ikke formår at forholde sig kritisk til egen refleksion. Samtidig er det ikke tydeligt, hvor MAM mener, der er uklarhed i Skriften – og hvilke konsekvenser, det bør have. Er det f.eks. realpræcens i nadver – er det dåbens som sakramente – er det forståelsen af skabelse på 6 dage eller en underforstået mulig evolution, der ikke er klart – eller er det Bibelen som åbenbaringsskrift?
Arne Helge Teigen (AHT) viser at Guds åbenbaring er i ord – i Skriften – modsat teologiske strømninger med tale om ordløs åbenbaring. AHT viser dogmehistorisk, hvordan Ånden er Ordformidler i åbenbaringen, så hele Skriften er et åbenbaringsskrift inspireret ved Ånden. Gud er åbenbaringens ophav, og de menneskelige forfattere bliver Guds redskaber som sekundære i åbenbaringsprocessen. Gud er det talende subjekt i Skriften, der åbenbarer Jesu frelseshandling - og rækker syndsforladelsen til den enkelte. God artikel.
Som jeg har præsenteret ovenfor, peger bogens indhold i mange retninger - og formidler langtfra tydeligt Bibelens troværdighed. Derfor undredes jeg over, at bogen kom fra DBI. Bogen siger skuffende lidt om Bibelens troværdighed, skuffende lidt om Bibelsynsdebat, men meget om de fortolkningsredskaber, der for tiden bruges i forsøg på at få de helt rigtige forudsætninger for at forstå Bibelens tekster.
Knud Skov
Cand. theol. & IT.